Guide til fliseform
Skal du have lavet en ny terrasse, gangsti, indkørsel osv. så har du med en fliseform en enestående mulighed for, at støbe dine egne havefliser lige der, hvor du skal bruge dem. Dermed sparer du også rigtig mange penge i forhold til, hvis du skulle ud og købe disse flotte fliser.
Du har også mulighed for at sætte dit personlige præg på dem, da du har utallige muligheder for, hvordan de skal se ud.
Du kan få fliserne i netop den farve, du ønsker dig blot ved at blande oxyd farvepulver i dit beton. Og ved at drysse småsten på toppengør du fliserne mere skridsikre.
Børnene kan sætte deres hånd og fodtryk i deres flise. Præcis som de optrædende i Cirkusrevyen på Bakken gør det hvert eneste år.
I kan også lave mønstre med muslingeskaller osv.
1. | Sørg for at have lavet en stabil bund. Alt efter om det er en indkørsel eller blot en gangsti. Bør bunden være (Ca 12 – 20 cm stampet stabilgrus + 3 – 8 cm afretnings sand.) |
2. | Smør din form godt ind i olie ( f.eks madolie ), så slipper den nemmere dit beton. |
3. | Bland dit beton ( 1 form kræver ca 12 L Beton ) |
3.1 Du kan vælge at købe tørbeton i poser, hvor du kun skal blande det op med vand. Denne løsning er den nemmeste, men også den dyreste. | |
3.2 Kan du selv købe noget sand med 0-8 mm sten. Og noget cement ( du kan vælge hurtig cement, hvis du ikke vil vente længe på at det tørre. Før du kan lave en ny støbning) Så blander du 1 del cement med 3 dele sand. | |
4. | Du kan blande fibre i dit beton, så bliver den endnu stærkere. |
5. | Tilsæt evt Oxyd farvepulver. |
6. | Fyld det færdige beton i formen. |
7. | Det er også en stor fordel, hvis du har nogle større skarpkantede sten. ca 40 mm. Som du kan trykke jævnt fordelt ned i betonèn. Dette gør også dine fliser meget stærkere. |
8. | Et tip er at ligge et brædt over formen, når du har fyldt den. Derefter kan du køre med en rystepudser, eller en boremaskine med slaghammer på bræddet. Disse vibrationerne får vandet til at trække op fra dit beton og du får en glat overflade. |
9. | Kan du evt drysse småsten i den fugtige beton. |
10. | Så skal dit beton have ro 5 – 10 min. i ventetiden kan du tage en kop kaffe og gøre næste blanding klar. Ellers kan det også være en god ide at bruge flere forme. Så undgår du helt ventetiden. |
11. | Inden du fjerner formen kan tage en mallerrulle og rulle hen over overfladen, hvis du ønsker lidt struktur i dine fliser. |
12. | Når du er færdig, er det en fordel hvis du ligger plastik over dine nye fliser et par dage. Det sikrer at fliserne ikke tørrer for hurtigt og dermed revner. |
13. | Fugerne kan fyldes med fyldes med sand, mos,klinkefuge eller evt en betonblanding i en anden kulør. På denne side er der en demo-video, hvor du kan se en nem og god måde at fuge med en betonblanding. http://www.murergrej.dk/fugning-af-brudsten. | 14. | God fornøjelse. |


