Fugemørtel KC 35/65/650 Grå/Hvid cement (HVC) - 0-4 mm - 18 kg pose
varenummer: 725182-41
Tilføj Eks. 2 x 10 enheder = 20 enheder | Pris/vare | Total |
---|---|---|
X 10 enheder
1 pallet(s)
|
spar
-5%
|
|
X 60 enheder
1 pallet(s)
|
spar
-15%
|
|
X 240 enheder
4 pallet(s)
|
spar
-20%
|
|
X 1560 enheder
24 pallet(s)
|
spar
-30%
|
|
|
Antal af paller: 0
Totalpris :
På lager
(levering 1-2 dage)
Om
Grå/Hvid fugemørtel KC 35/65/650 med en kornstørrelse på 0-4 mm i 18 kg pose er et fabriksfremstillet tørmørtelprodukt, der kun skal tilsættes vand. Det er en pumpbar tørmørtel, der er udviklet specielt til Mørtel Fugepistolen, så man ikke længere behøver at tilsætte ekstra plastificering på byggepladsen. Fås i 8 forskellige farver i kornstørrelserne 0-2 mm. og 0-4 mm.
Kan leveres i let håndterbare 18 kg plastsække, 1200 kg. big bags eller som paller med 60 plastsække a 18 kg.
OBS: Vi lagerfører pt. kun enkelte farver og kornstørrelser. Alt andet leveres direkte fra fjernlager med leveringstid på 1-3 hverdage. Bemærk, at vi har en mindste ordrestørrelse på 6 ton, som du får med god mængderabat.
KC 35/65/650 fugemørtel - Grå/Hvid - kornstørrelse 0-4 mm
Pumpbar tørmørtel, der er udviklet specielt til mekaniske og lufttryks mørtelfugepistoler, så du ikke længere behøver at tilsætte ekstra plastificering i mørtlen, du blander ude på arbejdspladsen.
Produktet er fremstillet af vægtdoseret hydratkalk, Hvid Portland cement og ovntørret sorteret kvartssand med en kontrolleret kornkurve. DaneTool Fugemørtel KC 35/35/650 har ved sin sammensætning optimal bearbejdelighed og fungerer perfekt sammen med Mørtelfugepistolen. Produktet behøver kun at blive tilsat vand. Ligeledes kræver mørtlen kun en kort blandetid.
Kan købes som 18 kg plastsæk, 1200 kg big bags eller i pallestørrelser.
Få mængderabatter når du køber større mængder specielt mængder, der baserer sig på 1/1 EUR paller og Big bags.
DaneTool Fugemørtel KC 35/35/650 fås i farven Grå (standard) i kornstørrelserne 0-2 mm. og 0-4 mm.
NB: Særdeles velegnet til udvendige og indvendige mureropgaver i passive og moderate miljøer (Eksponeringsklasserne MX1 – MX3.1).
Denne mørtel er relativt stærk. Bemærk, at mørtlen kræver mursten med trykstyrke på mere end 20 MPa, da der ellers kan opstå revner i stenene.
Det rette valg af mørtel
Et vigtigt princip ved valg af mørtel er en følge af, at fugt og vand, der er væsentlige, nedbrydende faktorer, bevæger sig kapilært i de porøse materialer - dvs. at vandet altid bevæger sig fra store porer til små porer. Et dækkende pudslag skal derfor bygges op af 2 lag mørtel: et groft udkast på 2-3 cm tykkelse med forholdsvis groft sand i, der skal hærde i mindst et til tre døgn, efterfulgt af et tyndere lag finpuds med finere sand i. Grovpudsen skal kastes på, ikke glittes / trækkes op.
På ældre murværk skal der af samme grund ikke påføres et grundingslag under grovpudsen bestående af en vællingsagtig mørtel, der kostes på, da dette danner en finporet lag, der vil trække vand og fugt den forkerte vej ind i murværket.
Den udadgående, kapilære transport fra grove til fine porer kan blive ekstra effektiv og forfinet ved at blive afsluttet med en kalkning og dermed et lag helt fine porer yderst. Dette gælder ikke mindst ved farvet puds, hvor et kalklag i samme farve som pudsen vil gøre overfladen mere ensartet, holdbar og fugtafvisende.
Anvendelse og reparation
Ved reparationsarbejder på ældre bygningers facader skal man altid arbejde med princippet svagere på svag - aldrig stærk på svag. Derfor skal alle pudsreparationer og nypudsninger på ældre bygninger udføres i en ren luftkalkmørtel eller en let hydraulisk KKh-mørtel - aldrig i en KC-mørtel eller en C-mørtel, der vil være alt for hård og vand / fugt-absorberende i forhold til det gamle murværk. Dette gælder også, selv om den puds, der skal repareres på, er en ældre cementpuds.
Erfaringer viser også, at hvis man skal overfladebehandle murværk eller puds med kalkfarver, kan det være et problem, at der er Portlandcement i mørtlen / pudsen. Kalken vil regne af. På udsatte steder, f.eks. sokkelpuds eller en vestvendt gavl ved Vesterhavet, er luftkalkmørtlen imidlertid ikke stærk nok til at modstå forvitring, fugt, salte m.v. Her bør der benyttes den mere vandbestandige, hydrauliske kalkmørtel til facadepuds og fugemørtel. På særligt udsatte steder, f.eks. brandkamme, taggrater, tagrygninger, skorstene og udvendige stentrapper, er en KC-mørtel mest hensigtsmæssig som fugemørtel og puds.
Reparation af husets fuger
Som ny fugemørtel kan du bruge færdigblandet tørmørtel (system mørtel) som blot skal blandes med vand. Inden du blander mørtel, skal væggen forvandes med haveslangen eller med en stor hvidtekost. Hvis væggen er tør, suger den vandet ud af mørtlen, og svækker styrken ved den alt for hurtige ophærdning. Væggen skal være fugtig når arbejdet begyndes, ikke sjask våd! Bland kun en lille portion ad gangen, som angivet på emballagen. Læg en klat mørtel på et lille pudsebræt, skær "strimler" af med en fugeske og pres strimlerne ind i fugen. Sørg for at fugerne er fyldt helt op - der må ikke være luftlommer. Når du har fuget et mindre stykke af væggen, skal fugerne komprimeres, det vil sige presses godt sammen med fugeskeen, eller et fugepressejern (se billedet) så de får den samme dybde overalt. Skrab eventuelt overskydende mørtel af med kanten af fugeskeen.
Hvilken mørtel til fuger?
Der er rigtig mange faktorer, der spiller ind, når du skal finde din mørtel. Reparerer du på gammelt murværk, bør du finde en mørtel, som ligner den oprindelige i videst muligt omfang. Om det er kalk, cement eller KC-mørtel (kalkcementmørtel). Hvad blandingsforholdet er mellem de forskellige komponenter, og hvor stærkt den hæfter.
Mørtler af luftkalk, hydraulisk kalk og Portlandcement
Man kan vurdere mørtler i forhold til ni forskellige egenskaber:
- mekaniske egenskaber
- trykstyrke
- bøje-træk-styrke
- elasticitet
- fugtkemiske egenskaber
- kapillarsugning
- udtørring
- frostfasthed
- håndværksmæssige egenskaber
- bearbejdelighed
- vedhæftning
- hærdningsmønster og -hastighed
Tekniske specifikationer
- Trykstyrke: > 2 MPa
- Bøjningstrækstyrke: > 0,6 MPa
- Vedhæftningsstyrke: 0,15 MPa
- Brandbarhed: Klasse A1
- Blandingsforhold: 6,3% kalk (Ca(OH)2 ), 6,3 cement, 87,5% tilsalg (vægt %)
- Frotfasthed: Moderat miljø
Forbrug:
- Opmuring: Ca. 1 kg pr. sten
- Fugning: Ca. 10 kg/m2 ved fugedybde på 20 mm
- Pudsning: Ca. 20 kg/m2 ved lagtykkelse på 1 cm
- Udkast: Ca. 8 kg/m2
Se mere her.
Fordele
- Fugemørtel der er udviklet til Mørtelfugepistolen.
- Pumpbar receptmørtel type GP, der kun behøver at blive tilsat vand.
- Produktet er fremstillet af vægtdoseret hydratkalk, cement og ovntørret kvartssand med en kontrolleret kornkurve.
- Ved tilsætning af den rette vandmængde efterfulgt af en effektiv blanding, giver en homogen og let bearbejdelig mørtel.
- Særdeles velegnet til udvendige og indvendige fuge og pudseopgaver.
- Kræver meget kort blandetid.
- Til moderate miljøer.
- Kan indfarves med farvepulver til mørtel.
- Gode mængderabatter.
Anvendelsesområder
- Anvendes såvel udvendig som indvendig, til fugning og puds af kalksandsten