DaneTool Fugetrykker ECO - Komplet (Stål)
varenummer: 225234
Tilføj Eks. 2 x 10 enheder = 20 enheder | Pris fra/vare | Total |
---|
Antal af paller: 0
På lager
(levering 1-2 dage)
Om
Komplet ECO Fugetrykker fra DaneTool i 3 valgfrie modeller, der alle består af 1 stk. fugetrykkerhoved i forskellige hærdninger, 1 stk. plasthåndtag og 1 stk. split til montering. Håndtaget er ergonomisk, kan genbruges og alle delene kan bestilles separat.
Fælles for alle vores fugetrykkere i vores sortiment er, at de alle komprimerer fugerne meget bedre end almindelige fugejern. Du sparer tilmed tid, penge og besvær idet du ikke behøver at investere i ekstra tilbehør og undgår at købe nyt fugeværktøj så ofte.
Vælg mellem 3 forskellige hærdninger:
- 316 syrefast rustfrit stål
- 316 hærdet stål
- 420 gennemhærdet stål
Vælg et trykkejern der passer til dit behov. Håndtaget passer til alle vores trykkejern og kan genbruges. Alle delene kan udskiftes og købes separat. Se hele udvalget her. Læs mere om fordelene ved vores trykkejern i beskrivelsen forneden.
Komplet Fugetrykker fra DaneTool med udskiftelige dele
Når du skal trykke fuger efter omfugning af murværk, så er det vigtigt, at du har det rette fugeværktøj til opgaven. Du kan enten benytte en traditionel fugeske eller du kan vælge denne smarte fugetrykker fra DaneTool.
Fordelen ved denne fugetrykker er, at du kan komprimere fugen meget bedre og kommer nemt ind i alle hjørner mellem mursten og vinduer. Du opnår tilmed en flot afsluttende, glat finish, der gør slutresultatet så meget bedre og holdbart. En anden fordel med denne fugetrykker er, at alle delene kan udskiftes i takt med, at de bliver slidte.
Afhængigt af dit valg af fugetrykkerhoved, får du adgang til en slidstærk fugetrykker i enten 316 syrefast rustfrit stål, 316 hærdet stål eller gennemhærdet 420 stål. Vores fugetrykker kan med fordel anvendes til både smalle og meget brede fuger idet værktøjet er beregnet til begge dele.
Køb DaneTool Fugetrykkejern til en yderst skarp pris her og nyd samtidigt godt af vores mængderabatter.
Bemærk at Løse DaneTool Fugetrykker Håndtag findes henholdsvis i en udgave til Metalhoveder og til Nylonhoveder, som ikke er direkte ens.
Innovativ fugetrykker med udskiftelige dele for mere bæredygtighed
Denne fugetrykker fra DaneTool med udskiftelige dele blev udviklet især med baggrund i bæredygtighed, ergonomi og økonomi.
Bæredygtighed, fordi alle delene kan udskiftes, når de bliver nedslidt. Håndtaget kan genanvendes i lang tid, så det er ikke alle delene, der behøver at blive udskiftet.
Ergonomi, fordi fugetrykkerhåndtaget er udformet på en måde, så den ligger godt i hånden og belaster musklerne mindst muligt under arbejdet. Samtidig er funktionen unik eftersom fugepresseren kan anvendes til flere forskelige bredder mørtelfuge, selv ved lagerfuger og studsfuger.
Økonomi, fordi du netop ikke behøver at smide håndtaget væk efter brug. Når delene efterhånden bliver slidte, så kan du blot udskifte dem separat i stedet for at smide værktøjet væk. Brugen af fugetrykkeren nedsætter også behovet for en fugeske, så du kan spare tid på omfugning, om så det er hjemme eller ude hus kunden. Alt i alt sparer du derved også penge på en alt for hyppig udskiftning af værktøj eller reservedele.
Forskellen på 316 syrefast, 316 hærdet og 420 gennemhærdet stål
316 stål (syrefast)
316 er en standard austenitisk rustfri stål der ikke er hærdet. 316 stål findes i flere varianter, men grundlæggende er det den syrefaste udgave af rustfrit stål, og anvendes derfor der, hvor der stilles højere krav til korrossionsbestandigheden. 316 rustfrit stål indeholder molybdæn og er dermed blevet udstyret med en legering, der drastisk forbedrer korrosionsbestandigheden, især i mere salt eller klorideksponerede miljøer.
Hårdhed: 170 HV.
316 hærdet stål
316 hærdet er en hærdet austenitisk rustfri stål der holder ca. 60% længere end almindelig 316 stål. Den har en overfladehærdning på 20 µm (0,20 mm), en overflade hårdhed på 1200 HV, en hærdningsdybde på 20 µm.
Hårdhed dybere end 14 µm : 170 HV
420 gennemhærdet stål
420 gennemhærdet stål holder ca 7 gange længere end 316 hærdet stål. 420 er hærdet med en overfladehårdhed på 1200 HV og en hærdningsdybde på 10 µm.
Hårdhed dybere end 10 µm : 600 HV
Type 420 varmebehandling i rustfrit stål inkluderer udglødning, hærdning, temperering og stressaflastning. Forberedelse til varmebehandling inkluderer forrensning, forvarmning, atmosfærebeskyttelse, saltbad og brintforbrænding.
Super Expanite hærdning
Expanite behandlingen fjerner effektivt den oxid film, som definere rustfrit stål. Dette tillader kontrolleret indsætning af kulstof og nitrogenatomer i det underliggende metal. Den hærdede zone er ekspanderet austenit eller bare ‘Expanite’.
Expanite processerne:
- kan benyttes på langt de fleste rustfrit stål legeringer inklusiv austenit, martensit, ferrit og duplex.
- er gasprocesser, og kan dermed skræddersys og målrettes specifikke egenskaber.
- leverer emner, som kan modstå mere end 1000 timer i salt tåge og samtidig med at have en kontrolleret overfladehårdhed på 1000-1800HV.
Tekniske specifikationer
Fugefinish
Fugefærdiggørelse og fugefinish
Generelt skal fugefærdiggørelsen udføres iht. producentens anvisninger. Ønsker om en særlig finish på fugerne skal tages i betragtning ved valg af mørtel;
Fugeoverfladen komprimeres enten med et fugejern, kuglejern, fugeske som skaber en glat fugeoverflade (glittet fuge) eller ved anvendelse af en tilpasset træpind, som giver en mere ru fugeoverflade (skrabefuge).
· Skrabefugen er egnet til at fremme udtørring af fugen – den ru overflade har et større areal og åbne porer. Den bør foretrækkes til mørtler med højt vandindhold og lavt cementindhold, især når stenen er lavt sugende.
· Den glittede fuge er egnet til at holde på fugten. Den bør foretrækkes til mørtler med lavt vandindhold og højt cementindhold, især når stenen er stærkt sugende.
Vejledningen gælder alene fugefærdiggørelse i forbindelse med opmuring. Ved omfugninger, hvor den vandmængde, der skal fordampe ud gennem fugen, er minimal, kan alle typer finish vælges til mørtler med højt vandindhold og lavet cementindhold. Til mørtler med lavt vandindhold og højt cementindhold vil der også ved omfugning være risiko for udtørring.
Glittet fuge
Komprimering af mørtlen i fugen kan ske ved at trykke den (glitte den) med en fugeske, der føres frem og tilbage over fugen. Er fugen tilbageliggende, må der anvendes en flad fugeske, og fugeoverfladen kan derved rykkes yderligere et par millimeter tilbage. Mørtlen kan også trykkes med et fugejern med krum bane som vist på figuren. Jernet skal være bredere end den bredeste fuge, og det skal trækkes frem og tilbage under tryk, indtil det kører på kanten af stenene. På denne måde søger mørtlen bort fra midten af fugerne og presses ud mod stenene, hvor der især er brug for tæthed. Komprimering af fugemørtlen med fugejern er egnet ved fugning med som uden tilførsel af fugemørtel.
Skrabefuge
Skrabefugers overflade bliver ofte ru ved anvendelse af tilpasset træpind, og ru fugeoverflade kan give grobund for algevækster. Bemærk, at ikke alle mørtelproducenter tillader, at komprimeringen udføres med en træpind.
Fugerne kan normalt trykkes med træpind uden tilførelse af yderligere mørtel.
Tips & tricks
Det er vigtigt at ændre vinklen man holder fugetrykkeren i, så man ikke slider den på det samme sted hver gang. Dermed bliver der hurtig slidt nogle spor i trykkejernet. Hvis man derfor ændrer vinklen lidt, så bliver den slidt mere ensartet og holder meget længere tid.
Hvis man har en meget bred fuge, hvor fugen er 2,5 cm, så vender du blot Fugetrykkeren diagonalt, og den perfekte krumning på langs sikrer dig samme flotte fuge. Med denne Fugetrykker kan du også nemt komme ind i alle hjørner. Selv i fugerne mellem mursten og vinduer finder det nemt plads. Når du skal skifte trykkejernet, så fjerner du splitten, bytter det slidte trykkejern ud med det nye og sætter derefter splitten i igen.
Fordele
- Støbt i rustfrit stål 316 (syrefast), 316 hærdet eller 420 gennemhærdet stål
- Udformningen gør, at den komprimerer fugen meget bedre
- Kan nemt komme ind i alle hjørner
- Kan også gå ind i fugen mellem mursten og vinduer
- Nemt udskiftelige dele
Anvendelsesområder
Trykkejern skaber en glittet fuge og må kun bruges til KC og funktionsmørtler. Nylon fugetrykkere derimod fungerer som erstatning til en tilpasset træpind og kan bruges i forbindelse med KKH mørtler.
Ved fugning med KKH mørtler skal fugerne altid trykkes med en træpind eller vores Nylon fugetrykker. Nylon trykkerne kan også fint bruges til KC og funktionsmørtler (M5), men ikke omvendt.